Afsnit 1

(perioden før 1800)

Bebyggelse:

Før år 1800 var der ifølge de gamle kort kun 3 huse i området.

Nemlig nr. 5, nr. 60 og det gamle langhus, der lå på samme vej som nr. 60 blot lidt længere mod øst.

Langhuset blev brændt af i 1984 under kontrol af politi og brandvæsen.

Selve byen Sønder Vedby var en traditionel landsby med 14 jordskifter, hvoraf i hvert fald 12 var gårde af en vis størrelse.

Gårdene havde på et tidspunkt før 1805 forladt den gamle brugsform med et mindre areal tæt på gården som et jordstykke, der blev drevet separat og indhegnet med risgærder, og et meget større fællesareal, ”overdrevet”, som blev brugt til græsning og høslæt.

Når det ”lille” stykke jord var høstet, lagde man risgærderne ned, så kvæget kunne græsse over det hele. Det kaldte man at ”opgive ævred”. Et udtryk vi stadig bruger.

Den nye brugsform blev indført ved det såkaldte ”landskifte”. Her blev fællesarealet delt ud på de enkelte gårde, og man gik over til en brugsform, hvor hver gård havde sin egen jord.

Baggrunden for det var den store udskiftningsforordning eller, som den hed, ”Forordning om jordfællesskabets ophævelse med flere foranstaltninger til landvæsenets forbedring i Danmark”. Den kom i april 1781.

Der blev ved skiftet anvendt 3 modeller.

En ”stjerneudskiftning”, hvor gårdene blev liggende samlet, mens jorden blev delt ud som en vifte.

En ”blokudskiftning”, hvor jorden blev delt ud i rektangulære blokke, og hvor gårdene blev flyttet ud på jorden.

Og endelig en ”strimmeludskiftning”, der var som ”blokudskiftningen”, men hvor længden på jordarealet var mere end 4 gange større end bredden.

Ved landskiftet i Sønder Vedby blev anvendt den såkaldte ”stjernemodel”, hvor hver gård helt ind til sine bygninger havde et smalt stykke jord, der som en vifte bliver bredere og bredere.

Man kan også sige, det lignede et stykke lagkage i sin form.    

Det havde den fordel, at bønderne kunne køre på egen jord hele vejen ud.

Men det medførte også, at den del af jorden, som lå længst væk oftest blev anvendt som vedvarende græsjord til afgræsning.

Og her mener vi, det fremgår af gamle kort, at den del af Sdr. Vedby Skovhuse, der ligger øst for Sdr. Vedby Skovvej, var vedvarende græsning.

Den øvrige del af området har næppe været dyrket på det tidspunkt, men henligget som skov, eng og mose ved åen.

Hvem boede her dengang?

Beboerne i de 3 huse har antagelig været landarbejdere og skovarbejdere, der tjente til livets ophold på godset ”Orupgård” eller ”Kringelborg” og i skovene.