Foreningen  Lokalhistorie  Galleri  Debat  Links  Info

Lokalhistorie


Det ældste hus i området. (Billedet er dog fra 1984)

Tilbage til Forside

          Afsnit 1Afsnit 2Afsnit 3Afsnit 4Afsnit 5Afsnit 6

 Forord

Når vi har valgt at bruge hjemmesiden til at skrive lidt lokalhistorie, er der flere grunde til det.

For det første synes vi, det er et utrolig dejligt område at bo i. Med en pragtfuld natur lige uden for døren og alligevel så tæt på byen, at man kan nå centrum på 12 – 15 minutter, på cykel.

Og selv om der ryger nogle rosenknopper og tulipaner ind imellem, så er det da fantastisk, at man foruden de sædvanlige fugle kan se rådyr, harer, egern og fasaner i sin have det meste af året.
Det er ikke mange husejere forundt.

Det er også vores opfattelse, at vi har det godt med hinanden i området, selv om vi har en forskellig opfattelse af, hvordan området burde udvikle sig.

For os, som har boet her længe, er området kendetegnet ved, at her altid har været godt naboskab. Man hjælper hinanden med praktiske gøremål. Man kender sine naboer, har set eller ser deres børn vokse op og ved, hvordan det går dem.
Det er ikke udtryk for nysgerrighed, men for almindelig medmenneskelig interesse.

For det andet synes vi, at området historisk er unikt.

Der findes i dette område et nogle utroligt velbevarede bindingsværkshuse, som er mellem 125 og 225 år gamle.

Hvis man som et tankeeksperiment prøver at fjerne alle de nyere huse og kun ser de gamle huse ligge her i læ mellem skoven mod vest, eng og skov mod nord og nordøst og med de gamle overdrevsmarker mod øst, kan man med brug af lidt fantasi se det hele for sig.

Se mændene forlade husene en tidlig morgen på vej til arbejde på godset og i skoven, mens kvinderne efter morgenmalkningen på godset er gået i gang med deres daglige sysler, og børnene småløber ad stien til skolen i Sønder Vedby.
Kun vores egen fantasi sætter grænser.
Og derfor vil vi forsøge at fortælle dette områdes spændende historie.
 

Go' fornøjelse med læsningen

Lokalhistorien er bygget op i afsnit, så det bliver lettere at udbygge dem,
hvis det bliver aktuelt.
De enkelte afsnit bliver bekendtgjort med tidsintervaller på ca. en måned.
Det sker dels på hjemmesiden og ved ophængning i ”skabet”.
Bliver interessen stor nok, kan de senere deles ud samlet.

Materialet er samlet og redigeret af Jørn Hansen & Arvid Jensen

Afsnit 1 : Fra perioden før 1800

Afsnit 2 : Fra perioden 1801 – 1900

Afsnit 3 : Fra perioden 1901 – 1940

Afsnit 4 : Fra perioden 1941 – 1960

Afsnit 5 : Fra perioden 1961 – 1980

Afsnit 6 : Fra perioden 1981 – 2000

   - til toppen -