Afsnit 2

(perioden 1801 - 1900)

I den første halvdel af denne periode blev der kun bygget et hus, nemlig Skovvejen nr. 11. Men i perioden fra 1865 går det stærkt. Frem til 1900 bygges der i alt 13 huse, og det er der, set med mine øjne, en naturlig forklaring på.

Den er godt nok lidt lang. Men hav tålmodighed, det er en spændende historie.

I januar 1840 tog den dengang 23 år gamle Edward Tesdorpf, som siden sit tyvende år havde været forvalter på Gammelgård ved Nakskov, et initiativ, der skulle få stor betydning for denne egn.

Han havde hørt, at godset Orupgård var til salg, men ejeren, baron Selby, var dansk gesandt i Brussel, så handelen var ikke så lige til.

Men Edward Tesdorph lod sig ikke standse. Han sejlede fra Nakskov til Holsten i åben båd i januar måned i 1840, og han rejste dag og nat for at komme først til Brussel og sikre sig Orupgård.

Det lykkedes. Handelen kom i stand med økonomisk støtte af hans tyske forældre, som også var dem, der havde gjort ham opmærksom på muligheden. Men først i 1842 kunne han komme i gang, fordi den var forpagtet ud indtil da.

Godset var i dårlig stand. De mange fæstegårde var forfaldne og mange af fæsterne gamle og udslidte af hoveriet.

Selv om stavnsbåndet blev ophævet i 1788 og en ”hoveriforordning” i 1799 slog fast, at hoveriforpligtelser skulle være kontraktligt fastsat for at hindre udnyttelse, var det kun starten på en lang proces, som skulle forbedre bøndernes forhold. Det tog mange år og blev afløst af pengeydelser.

Den unge godsejer indså nødvendigheden af en reform og af hoveriets endelige afskaffelse. Han købte mange af de gamle fæstere ud. Satte nye, yngre og stærkere folk ind og skænkede dem byggematerialer, så de kunne bygge sig nogle bedre gårde.

Nye gårde skød op. Velstand afløste mange steder armod, og denne udvikling blev forstærket af mange af de andre initiativer, som den utroligt dygtige og fremsynede Tesdorpf tog i de år.

Han skabte nye kvægstammer, lavede planteforædlings-, fodrings og gødningsforsøg og begyndte i 1852 som en af de første  at dræne jorden.

Fra 1860 var han præsident for ”Landhusholdningsselskabet” som fik stor betydning for landbrugets udvikling. Det var her uddannelse og udvikling blev styrket via konsulenttjeneste og landboskoler.

Han købte nye maskiner, som han viste frem ved de traditionelle dyrskuer, og han startede uddannelse af dræningslærlinge og mejersker for blot af nævne nogle af de mange initiativer, han tog..  

Han var også meget aktiv indenfor udvikling af landbrugseksporten.

Da eksporten af levende kvæg til England startede, var det på hans initiativ, og det var ham, der stod bag oprettelsen af den direkte dampskibsforbindelse mellem Danmark og England, som snart havde 2 faste forbindelser om ugen, og som også gav et løft til smøreksporten.

Han skabte sig et lille ”kongerige” med et stort antal gårde, hvoraf Gedsergård, Frisenfeldt, Nøjsomhed, Sædingegård, Ludvigsgave og Pandebjerg var de største.

Han stod selv i spidsen for driften af stort set dem alle. Han stod bag udtørringen af Bøtø Nor, og han drev under Orupgård et teglværk med 2 ovne, hvor 15 mand og 4 heste hvert år producerede 450.000 mursten og 500.000 afstivningsrør, og en ”beendampningsfabrik”, hvor 6 mand og 2 heste producerede 350.00 pund surfosforsur kalk, der anvendtes som gødning.

I 1870 udgjorde Orupgård Gods 70 bøndergårde og 173 leje- og fæstehuse, hvoraf en del var med 3 tdr.ld.

Men den omstændighed, at han stod i spidsen for den kreds af landmænd, der grundlagde Sukkerfabrikken Nykøbing som et alternativ til Den Danske Sukkerfabrikker, var måske hans største bedrift.

Det var i hvert fald helt afgørende for Nykøbing By og dens udvikling og måske især for det lille område, hvor vi bor.      

I tiden fra 1865 til 1900 blev der bygget ikke færre end 13 huse på Skovvejen.

Det er næppe tilfældigt, at det skete i samme periode, som Tesdorfp udviklede landbruget og fik gang i sukkerproduktionen, der var meget arbejdskrævende.

Om de havde deres udkomme i skoven, ved landbruget eller på sukkerfabrikken, kan vi ikke vide.

Men at udviklingen i landbruget havde stor betydning for områdets samlede udvikling og økonomi, det er sikkert.

Det var lige her, hvor vi bor, at Lolland-Falster blev førende for uddannelse af landboerne og udviklingen af især planteavlen i Danmark.

Og det skal ses i sammenhæng med, at det var i årene sidst i 1800 tallet, at dansk landbrug skabte andelsbevægelsen og dermed landbrugseksporten, som fik stor betydning for hele den danske økonomi.

Den 23-årige forvalter, som i vinteren 1840 trodsede Østersøen i åben båd, må i sandhed kunne kaldes en af den tids største ”iværksættere”.