Afsnit
6
(perioden 1981 - 2000)
I denne periode var
området ligesom faldet til ro. Langt de fleste af
grundene på Askevænget og Ahornvænget var bebygget og de
fleste af os betragtede vel området som fuldt udbygget
på den måde, at det var svært at se, hvor der skulle
udstykkes mere.
Det var især skolevej og trafiksikkerhed,
som prægede debatten på grundejerforeningens
generalforsamlinger.
Og så de 2 gamle problemer omkring en
legeplads og lys på cykelstien.
Det første problem blev dog løst
midlertidigt på den måde, at tømrermester Børge
Mortensen havde en grund liggende på Askevænget, som han
ikke umiddelbart ville sælge eller bebygge.
Da han på en forespørgsel herom gav
udtryk for, at beboerne i området gerne måtte anvende
den, hvis de ville sørge for, at den så ordentlig ud,
blev der sået græs og stillet et par mål op.
Det blev en formidabel succes.
Den fik hurtigt navnet ”Boldbanen”, og
der blev spillet bold og leget hele sommeren. Det var
ikke usædvanligt at se 20 børn og 5 – 6 voksne spille
bold og hygge sig.
Der blev også lavet grill-aften og senere
holdt grundejerfest i telt på denne plads.
Selvfølgelig fik det en ende. I dag er
der bygget på den, men hvor var der liv og glade børn på
den grund i mange år.
Det er tankevækkende, hvor meget den
lille plads blev brugt.
Når man laver parcelhusudstykninger,
burde man friholde en grund for hver 50 til brug for
børn i området.
Sidst i firserne blev der efter lang tids
forhandling med kommunen lavet hastighedsdæmpende
foranstaltninger på Skovvejen. Det var en lang og
besværlig affære, men der var et stærkt ønske om at få
det lavet. Det var grundejerforeningen, som selv stod
for etableringen.
I 1994 kom så den næste store omvæltning
i vores lille samfund.
Der skulle være golfbane i området, og
det medførte også, at der skulle laves en ny lokalplan
for området.
Meningerne om golfbanen var delte, og på
møderne omkring lokalplanen gik bølgerne højt.
Nogle var af den opfattelse, at de helst
så området vedblive med at være, som det var, mens andre
synes, det var en forbedring af området.
Selvfølgelig blev lokalplanen vedtaget
uanset indsigelserne, og da det var kommet dertil, at
golfbanen skulle etableres, besluttede
grundejerforeningens bestyrelse, at den ville tage godt
imod golfklubben, hvis stiftere på møderne havde givet
udtryk for, at vi selvfølgelig kunne færdes frit i hele
området, som vi altid havde gjort.
Vi mødte derfor op på den stiftende
generalforsamling i det aktieselskab, som dannede
grundlag for golfbanen, og vi købte endda en aktie for
4.000,- kr. for at vise vores gode vilje.
Aktien har vi i øvrigt endnu.
Det betød en radikal ændring af området.
Fra at være en enklave med 112 huse omkranset af et
landbrugsområde, blev vi en mere integreret del af
Nykøbing Falster by og dens fritidsområde.
Hvordan golfspillerne tog imod vores
udstrakte hånd, vil vi lade beboerne herude selv afgøre.
I 1995 forsøgte golfbanen at udvide med 6
huller i selve Østerskoven.
Grundejerforeningen undersøgte
sagsforløbet ved henvendelser til Storstrøms Amt,
Natur- og skovstyrelsen og Naturfredningsforeningen. Men
før vi fik gjort indsigelse, blev projektet stoppet.
Måske dukker den plan op igen.
Vi vil slutte vores historieskrivning
her.
Om nogle år, når den nye bebyggelse er
færdig, vil vi måske føje noget til.
Historieskriverne. Arvid & Jørn
|