Afsnit 4

(perioden 1941 - 1960)

I de første 5 år af denne periode satte den anden verdenskrig sit præg også på dette område.

Der blev ikke bygget nogen nye huse i den tid, som var præget af utryghed, og hvor det var svært at købe ting som byggematerialer og andet.

Madvarer var på rationeringsmærker og interessen for at være selvforsynende i en vis grad var stor.

I ”Langhuset”, hvor der var 4 lejligheder, boede der ifølge de oplysninger, vi har fået, 8 voksne og mange børn. Vi har fået fortalt, at der på et tidspunkt var 32 børn i ”Langhuset”, men vi ved ikke, om det passer. Vi ved dog, at der i den ene familie var 8 børn og i en anden 6 børn.

Til hver af lejlighederne var lidt udhus- og staldplads. Der hørte ca. 3 tdr. land til hver lejlighed. Det var den jord, som vender ned mod Ravnstrupskoven.

De fleste havde en ko, et par får, en gris og en del fjerkræ.

Det gjorde dem selvforsynende i en vis grad, men det må havde været trangt med pladsen og et livligt sted at bo.

Beboerne her arbejdede fortrinsvis på godset og i skoven.

I det andet hus på stikvejen (nr. 60) boede Else og Vilhelm Bonde, der arbejdede i skoven som skovløber. Under krigen skulle man løse kort for at plukke bær i skoven, og det tog han sig af.

Under krigen købte gårdejer Sven Frederiksen fra Sdr. Vedby ejendommen ”Skovlunde” (nr. 29) og plantede en frugtplantage på de 12 tdr. land, der hørte til. Det gav arbejde til en del af beboerne i området. Vel nok især kvinderne.

Vi ved, at der også blev dyrket tobak under krigen, men ikke hvor meget. Det er dokumenteret af et foto, hvor 6 kvinder ses med store tobaksblade. Det var i øvrigt almindeligt under krigen selv at dyrke tobak. Det var dog svært at tørre, og hvis det smagte, som vi husker, det lugtede, var det ikke den store nydelse.

Godset Orupgård havde stadig stor betydning for området. Det ejede ”Langhuset” og nr. 60, og flere beboere fra området arbejde på godset og i skoven, ligesom mange af kvinderne arbejdede i godsets roemarker, når roerne skulle luges og senere trækkes op.

I juni 1950 oprettede ingeniør Knud Højgård, ”Orupgård, og godsejer Erik Højgård, ”Brændte Ege”, ”Orupgård Børnehave og Vuggestue”.

De synes, det var for usselt at se roearbejdernes børn anbragt i barnevogne for enden af roerækkerne eller at se mødre forsøge at trække dem igennem pløret om efteråret.

Intentionen var en varmestue. Hvor børnene kunne blive underholdt, mens forældrene arbejdede.

I 1953 blev børnehaven godkendt som en egentlig børnehave, og Annie Dehli, som kom fra København, blev leder af den. Også på anden måde satte hun sit præg på området. Fra 1966 til 1982 var hun medlem af Idestrup sogneråd og efter kommunesammenlægningen Sydfalster byråd. De ældste af os, som bor her i dag, har haft børn i Orupgårds Børnehave, fordi Sdr. Vedby Skovvej dengang hørte under Idestrup kommune.

Det betød, at vore børn blev døbt i Idestrup kirke, og det var også Idestrup Bibliotek, som vi benyttede. Det var lille, men ydede en udstrakt service, hvis der var noget man ønskede at få skaffet hjem.

Sidst i perioden blev frugtplantagen nedlagt. Arealet blev udstykket til byggegrunde, og her opstod de 3 veje, Poppelvænget, Bøgevænget og Birkevænget.

De første huse er bygget i 1960.

Det er Poppelvænget 2 og 5, og Bøgevænget 8 og 9 efter de oplysninger, vi har fra kommunen.

Fra 1960 bygges der på livet løs, men det vender vi tilbage til i næste afsnit.