Afsnit
4
(perioden 1941 - 1960)
I de første 5 år
af denne periode satte den anden verdenskrig sit præg også på dette
område.
Der blev ikke
bygget nogen nye huse i den tid, som var præget af utryghed, og hvor
det var svært at købe ting som byggematerialer og andet.
Madvarer var på
rationeringsmærker og interessen for at være selvforsynende i en vis
grad var stor.
I ”Langhuset”,
hvor der var 4 lejligheder, boede der ifølge de oplysninger, vi har
fået, 8 voksne og mange børn. Vi har fået fortalt, at der på et
tidspunkt var 32 børn i ”Langhuset”, men vi ved ikke, om det passer.
Vi ved dog, at der i den ene familie var 8 børn og i en anden 6
børn.
Til hver af
lejlighederne var lidt udhus- og staldplads. Der hørte ca. 3 tdr.
land til hver lejlighed. Det var den jord, som vender ned mod
Ravnstrupskoven.
De fleste havde
en ko, et par får, en gris og en del fjerkræ.
Det gjorde dem
selvforsynende i en vis grad, men det må havde været trangt med
pladsen og et livligt sted at bo.
Beboerne her
arbejdede fortrinsvis på godset og i skoven.
I det andet hus
på stikvejen (nr. 60) boede Else og Vilhelm Bonde, der arbejdede i
skoven som skovløber. Under krigen skulle man løse kort for at
plukke bær i skoven, og det tog han sig af.
Under krigen
købte gårdejer Sven Frederiksen fra Sdr. Vedby ejendommen
”Skovlunde” (nr. 29) og plantede en frugtplantage på de 12 tdr.
land, der hørte til. Det gav arbejde til en del af beboerne i
området. Vel nok især kvinderne.
Vi ved, at der
også blev dyrket tobak under krigen, men ikke hvor meget. Det er
dokumenteret af et foto, hvor 6 kvinder ses med store tobaksblade.
Det var i øvrigt almindeligt under krigen selv at dyrke tobak. Det
var dog svært at tørre, og hvis det smagte, som vi husker, det
lugtede, var det ikke den store nydelse.
Godset Orupgård
havde stadig stor betydning for området. Det ejede ”Langhuset” og
nr. 60, og flere beboere fra området arbejde på godset og i skoven,
ligesom mange af kvinderne arbejdede i godsets roemarker, når roerne
skulle luges og senere trækkes op.
I juni 1950
oprettede ingeniør Knud Højgård, ”Orupgård, og godsejer Erik
Højgård, ”Brændte Ege”, ”Orupgård Børnehave og Vuggestue”.
De synes, det var
for usselt at se roearbejdernes børn anbragt i barnevogne for enden
af roerækkerne eller at se mødre forsøge at trække dem igennem
pløret om efteråret.
Intentionen var
en varmestue. Hvor børnene kunne blive underholdt, mens forældrene
arbejdede.
I 1953 blev
børnehaven godkendt som en egentlig børnehave, og Annie Dehli, som
kom fra København, blev leder af den. Også på anden måde satte hun
sit præg på området. Fra 1966 til 1982 var hun medlem af Idestrup
sogneråd og efter kommunesammenlægningen Sydfalster byråd. De ældste
af os, som bor her i dag, har haft børn i Orupgårds Børnehave, fordi
Sdr. Vedby Skovvej dengang hørte under Idestrup kommune.
Det betød, at
vore børn blev døbt i Idestrup kirke, og det var også Idestrup
Bibliotek, som vi benyttede. Det var lille, men ydede en udstrakt
service, hvis der var noget man ønskede at få skaffet hjem.
Sidst i perioden
blev frugtplantagen nedlagt. Arealet blev udstykket til byggegrunde,
og her opstod de 3 veje, Poppelvænget, Bøgevænget og Birkevænget.
De første huse er
bygget i 1960.
Det er
Poppelvænget 2 og 5, og Bøgevænget 8 og 9 efter de oplysninger, vi
har fra kommunen.
Fra 1960 bygges
der på livet løs, men det vender vi tilbage til i næste afsnit. |